Info om studieretningen:
Denne studieretning, Global Society Class (GSC) er for dig, der er særlig interesseret i engelsk og internationale og globale forhold og gerne vil mere med dine engelskkundskaber.
Du vil få en meget stærk kompetence i det engelske sprog, da der undervises på engelsk i følgende fag: engelsk, historie, samfundsfag, religion og oldtidskundskab. Studieretningen er derfor et godt udgangspunkt for at kunne fortsætte den videregående uddannelse i et internationalt perspektiv. På denne studieretning kommer du til at rejse alle tre år. Studieretningen giver adgang til de fleste samfundsvidenskabelige, økonomiske og humanistiske uddannelser.